Back to Top
 
 
 
LINDØTUREN DEN 29 NOVEMBER 2024.
Vi startede med morgenkaffe i kulturhusets lokaler i Munkebo. Derefter blev koret hentet i bus og blev kørt til en fantastisk rundvisning på det "gamle" Lindø værft der i dag rummer en lang række virksomheder der hver især udvider og ansætter flere folk hen ad vejen. Odense havn der ejer det gamle værft er i øjeblikket i gang med at udvide området ved opkøb af jord. De forventer at komme til at eje jord helt ud til gabet med efterfølgende uddybning af Odense fjord så der kan komme langt større skibe ind og få losset meget store vindmøller der så sejles direkte ud til det sted hvor de skal placeres. Vi "gamle" der har kendt og arbejdet på  Lindø da der blev bygget STORE skibe derude kunne kende mange af de haller der lå spredt i området, men der er godt nok kommet meget til derude.

Lindø billede.JPG2024.JPG1.JPG
Det er en udvikling der på sigt vil gavne hele fyn med de teknologi virksomheder der allerede i dag er etableret med forventning om mange flere når udbygningen skrider frem. Der er i dag ansat ca. 3500 mand derude, et antal som forventes at skulle stige stille og rolig i takt med udbygningen af området.

Herunder lige et billede af de "gamle". Efter turen mødtes vi i kulturhuset i Munkebo til en omgang smørrebrød og drikkevarer med råhygge og god snak om alverdens ting. Derefter underholdte Vulcan koret med et udvalg af gode gamle sange som mange kender og kan synge med på. En rigtig hyggelig dag i kulturhuset og tak til alle de frivillige der fik dette arrangement gjort til en succes.